Hvem er vi?

@ventures er et kompetencecenter for e-læring og Aarhus Business Colleges udviklingsafdeling.

Det har eksisteret siden 1998 og drives som en fuldt indtægtsdækket virksomhed. @ventures står bag en lang række e-læringsaktiviteter og blev i 2006 udpeget som hjemsted for eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring, der foruden Professionshøjskolen Metropol har UC Syddanmark, UC Lillebælt, EA Lillebælt samt eksterne forskere som partnere. eVidenCenter fungerer i dag som en selvstændig, uvildig del af @ventures.

@ventures kernekompetence er udvikling af den pædagogiske praksis gennem e-læring og e-læringsværktøjer, herunder testsystemet @venX, der også bruges i forhold til de nationale test og i en bred vifte af andre sammenhænge.

Samarbejdspartnere og målgrupper spænder bredt fra uddannelsessektoren til private virksomheder og organisationer, der udbyder læringsmaterialer.

@ventures og eVidenCenter har bl.a. udviklet sit eget pædagogiske koncept. Konceptet tager afsæt i anerkendte pædagogiske teorier og har resulteret i et meget stort antal e-læremidler og e-læringsforløb af forskelligt omfang og varighed, herunder vores @ven-produkter.

Mission

@ventures mission er gennem pædagogisk innovation med it at skabe (e-)læring af højeste kvalitet hos vores samarbejdspartnere.

Værdier

  • Praksisorienteret
  • Faglig stolthed og integritet
  • Tværfaglighed
  • Kvalitetbevidste
  • Fremtidsorienteret
  • Rummelige