Rapporter

Under menupunktet Rapporter kan du definere multiklasser og se ETU’ens resultater.

Se multiklasser

Under Rapporter > Se multiklasser kan du oprette en multiklasse. En multiklasse er en gruppering af to eller flere klasser, der behandles som en enhed i rapportgenereringen. Du kan f.eks. bruge multiklasser til at samle alle klasserne fra en fagretning eller en lokal afdeling.

Du kan oprette en ny multiklasse ved at angive dens navn i skrivefeltet og så klikke på Tilføj en multiklasse.

Du kan nu tilføje klasser til den nye multiklasse ved at klikke på Tilføj i oversigten Tilføj til multiklasse. De tilknyttede klasses vises i oversigten Tilknyttede klasser, hvorfra du kan slette dem igen ved at klikke på Slet.

Du kan slette hele multiklassen under Slet multiklasse nederst på siden.

Se resultater

Under Rapporter > Se resultater kan du trække forskellige typer af rapporter over ETU’ens resultaterne. Du kan vælge mellem:

  • Søjlediagramrapport
  • Indsatsrapport
  • Indikatorrapport

Før du trækker den ønskede rapport, skal du specificere det datagrundlag (Klasser, Spørgeskema og Periode(r)), som rapporten bygger:

Klasser

Under Klasser skal du angive, hvilke klasser (eller multiklasser), som skal indgå i afrapporteringen.
Du kan tilføje en enkelt klasse ved at skrive klassenavnet i skrivefeltet og så afkrydse den.

For at få vist alle institutionens klasser (og multiklasser), klikker du på pilen. Derefter kan du afkrydse dem.

Spørgeskema

Under Spørgeskema kan du vælge, om det er hoveskemaet eller et evt. tillægsskema, du ønsker at se resultater fra. Klik på pilen og vælg det ønskede skema.

Periode(r)

Under Periode(r) kan du afgrænse perioden for resultatvisningen.

Slet først standardperioden under Slet, og indtast så den ønskede periode og klik på Tilføj.

Du kan få vist søjlediagramrapporter og indikatorrapporter for to eller flere perioder (som ikke overlap-per) ved at angive mere end én periode. På den måde kan du sammenligne resultater over tid, f.eks. resultater fra forskellige årgange.

Indsatsrapporten kan kun dannes ud fra én tidsperiode. Hvis flere tidsperioder er angivet, dannes indsatsrapporten ud fra den første periode.

Søjlediagramrapport

Under Søjlediagramrapport kan du trække en rapport over det valgte datagrundlag (Klasser, Spørgeskema, Periode(r)), hvor resultaterne afrapporteres på søjlediagrammer og tabeller samt som et gennemsnit og en spredning (hvis spørgsmålets svarkategorier er numeriske eller på meningsfuld vis kan konverteres til en numerisk skala).

Du kan få vist rapporten i din browser til at klikke på Hent rapport.

Du kan så klikke på pilene for at se rapporteringen af de enkelte spørgsmål samt downloade søjledia-grammene ved at klikke de tre streger.

Du kan også downloade rapporten som et Word dokument ved at klikke på Hent Word-rapport.

Spørgsmål med færre end 5 besvarelser udelukkes fra rapporten.

Indsatsrapporter

Under Indsatsrapport kan du trække en såkaldt indsatsrapport over det valgte datagrundlag (Klasser, Spørgeskema og Periode(r)), som viser hvilke udvalgte spørgsmål, der betyder mest i elevernes besvarelser samt elevernes evalueringer heraf.

Rapporten baseres på en såkaldt faktoranalyse af de spørgsmål, som sammenlignes.

Rapporten kan anvendes til at vurdere, hvilke områder der betyder mest for elevernes trivsel. Og da denne information sammenstilles i rapporten med elevernes vurdering af spørgsmålets område, kan rap-porten samtidig anvendes som grundlag for en drøftelse af, hvilke områder institutionen bør gøre en større indsats for at forbedre, og hvilke der betyder mindre i den samlede trivsel.

Rapportens anvendelse øges med kvaliteten af faktoranalysen. Kvaliteten vil i en senere version af systemet blive afbildet med en særlig ikon, så styrken af rapportens informationer kan inddrages i drøftelserne om trivselsindsatser.

For at få vist indsatsrapporten afkrydser du først de spørgsmål, som rapporten skal tage afsæt i.

Nederst på siden klikker du herefter på Dan rapport. Herefter vil du få vist indsatsrapporten nederst på siden.

Ved at klikke på Hent diagram hentes selve diagrammet som en billedfil. Ved klik på Kopier til udklipsholder kopieres spørgsmålene til udklipsholderen og kan med Ctrl+v indsættes i fx et Word-dokument.

Sammenlign resultater

Under Rapporter > Sammenlign resultater kan du sammenligne besvarelserne på udvalgte spørgsmål fra forskellige klasser, netværksinstitutioner og multiklasser.

Hvis du ønsker at lave sammenligninger over tid, skal du i stedet gå til Rapporter > Se rapporter og så an-give mere end én periode.

Sammenligningsrapporterne bygger på spørgsmålene fra det lovpligtige hovedskema.

Først afkrydser du det eller de spørgsmål fra hovedskemaet, som du ønsker skal indgå i sammenlignings-rapporten.

Du dernæst angive perioden samt hvilke klasser, netværksinstitutioner eller multiklasser, som skal sammenlignes.

Du kan fremsøge den enkelte klasse, netværksinstitution eller multiklasse i søgefeltet, og så afkrydse den. Du kan også manuelt lede i listen.

For at hente rapport over resultaterne i din browser, klikkes på Hent rapport. Hvert valgt spørgsmål af-rapporteres som en tabel og et diagram.

Ved klikke på Hent Word-rapport trækkes rapporten som et Word dokument.

Såfremt en klasse, netværksinstitution eller multiklasse har færre end 5 besvarelser i et givent spørgsmål, så ekskluderes denne i afrapporteringen af spørgsmålet.

Hvis en institution har under 40 besvarelser i alt, så vil denne institution ikke optræde i afrapporteringen, når der sammenlignes på institutionsniveau.

@venQuest

Under Rapporter > @venQuest kan du trække rapporter direkte i @venQuest.