UMV – Undervisningsmiljøvurdering
Alle gymnasier og erhvervsskoler skal mindst hvert 3. år afvikle og offentliggøre en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV). Undersøgelsen er en kortlægning af skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.
@ventures har derfor udviklet et online, Unilogin-baseret spørgeskemasystem, som skolerne kan anvende til gennemførelse og afrapportering af den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering.
UMV-systemet på UMV.ventures.dk bygger oven på @ventures’ digitale survey-system @venQuest.
Spørgeskemaundersøgelse
Som udgangspunkt anvender @ventures’ UMV-system standardspørgeskemaer udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) til de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.
I kombination med den årlige elevtrivselsundersøgelse (ETU) dækker DCUM’s skemaer lovkravet til undervisningsmiljøvurderingen.
Skolen kan også selv udarbejde undersøgelsens spørgeskema. Spørgeskemaet kan bestå af et fælles hovedskema, som alle elever på institutionen besvarer, og så en række afdelings- og uddannelsesspecifikke underskemaer, som kun hold/klasser på bestemte afdelinger og/eller uddannelser besvarer.
Skolens hold/klasser kan hentes automatisk fra Unilogin, eller skolen kan uploade egne hold/klasser.
Se spørgeskemaet, Undervisningsmiljøvurdering på erhvervsuddannelserne, her.
Rapporter
Både undervejs og umiddelbart efter undervisningsmiljøvurderingen er afsluttet, kan skolens administrator(er) trække rapporter over undersøgelsens resultater.
Resultaterne afrapporteres vha. overskuelige tabeller og søjlediagrammer og kan vises direkte i browseren som webrapporter eller downloades som Word-rapporter.
Sikkerhed og anonymitet
@ventures garanterer både sikkerhed og fuld anonymitet i forbindelse med undervisningsmiljøvurderingen.
Adgangen til UMV-systemet er styret via Unilogin, og kun elever og administratorer, som er registreret på intuitionen i Unilogin, kan tilgå systemet.
Undersøgelser er desuden underlagt fuldstændig anonymitet for de deltagende elever. Kun spørgsmål med mindst 5 elevbesvarelser afrapporteres, og enkeltbesvarelser kan ikke tilgås af skolen.
Rådgivning
@ventures’ konsulenter har stor erfaring og ekspertise inden for evaluering i praksis. Vi kan tilbyde rådgivning før, under og efter forløbet samt hjælp til at omsætte resultaterne til praksis. På denne måde sikres det, at skolen får mest mulig ud af undervisningsmiljøvurderingens resultater.
Priser
Vi går op i, at alle kan være med og dette afspejler sig i vores priser. Se prislisten her.